YournameCom © 2012 • Privacy Policy • Terms of Use

News

 

 

• Headlines »

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetuer adipiscing elit.

 

• Headlines »

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetuer adipiscing elit. Praesent vestibulum molestie lacus.

 

• Headlines »

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetuer adipiscing elit.

 

Denne hjemmeside vil blive brugt til personlig leg med hjemmesidedesign.

 

Har du lyst til at læse med så velkommen.

Første forsøg er et eventyr, der væltede rundt i mit hoved en mørk nat, hvor jeg ((endnu en gang) ikke kunne sove.

 

Kan hentes som pdf.

 

Hvis du synes noget i historien virker bekendt så er det et rent tilfældig sammenfald.

Rigtig god fornøjelse.

 

nyK Watson.

En fiktiv historie af nyk Watson.

 

Der var et mylder af mennesker foran 7-Eleven butikken, da jeg søvndrukken og træt af januars våde regn og mørke en morgen kom ind i stationens ventesal. Helt mod sædvane stod næsten alle rejsende omkring det nyligt opsatte reklameskilt med dagens udgave af Ekstra Bladet og BT’s forsidebasker. På den ene seddel stod der: ”Bombetrussel mod X-faktor dommer.”

 

Normalt stod avisernes reklameskilt og skreg sine vilde budskaber ud i den store ventesal uden den helt store opmærksomhed. Ind i mellem kunne en morgenpendler tage en langsom rundtur omkring skiltene for at studere dagens tekst. Men denne morgen var ganske anderledes. Her var et budskab, der fik folk til at stimle sammen om skiltene.

 

Fra menneskemængden kom der mange kommentarer. Der blev mumlet og diskuteret. Jeg fangede et par. ”Det er garanteret mod ham Blackman. Sådan som han sviner dårlige deltagere til.”

”Hvorfor ham? De andre kan da også være barske og kontante i deres bedømmelser” lød en arrig kvindestemme i flokken.

 

Men der stod ingen navne. Heller ikke i avisen. Kun at politiet tog sagen ganske alvorligt og at de var i gang med at undersøge mulige spor. Ellers havde de ingen kommentarer. DR havde heller ingen kommentarer og dommerne var som sunket i jorden.

 

Turen til Aarhus blev som vanligt brugt til at læse i Metro Express. Her var forsiden også prydet af dagens sensation. Jeg bladrede hurtigt videre for at finde klummerne i avisen. Bombetrusler og X-faktor havde ikke min store interesse. Det var mere spændende at se hvem, der den dag var kommet gennem redaktionens nåleøje, og valgt til at udgyde sine finurlige kommentarer til den aktuelle samfundsdebat.

 

På side fem faldt jeg over en lille notits: ”DR reportagevogn raseret af krysamtemumbombe.” En af bilerne i Aarhus havde stået på parkeringspladsen i Halmstadgade et kort øjeblik, fordi holdet lige skulle til en kort møde i Radiohuset, og derefter videre til en ny opgave. Det satte et vældigt brag en stopper for.

 

Jeg havde glemt forsidens overskrift om bombetruslen, så jeg hæftede mig ikke videre ved notitsen på side fem, men fortsatte til den næste klumme af en ung konservativ, der forarget skrev om snyderi med dagpenge og andre sociale ydelser. Der var vist engang en der sagde noget i retning af: Lad den, der er ren kaste den første sten.

 

Toget nåede Aarhus og jeg stod af. Arbejdet kaldte og gratisavisen gled ned gennem revnen i den grønne affaldsspand til genbrug af de mange gratisaviser. Avisens indhold gled ud af harddisken og blev erstattet af tanker om hvad denne dag ville bringe af udfordringer. Det hørte efterhånden til en sjældenhed at jeg også fik løst de opgaver jeg havde planlagt dagen før. Gik der en time inden planen var kuldsejlet og nye opgaver skubbet ind over så var det stort.

 

Frokosten blev nydt sammen med kollegerne. Vi talte om arbejdsløsheden og det komiske i at vi sagtens kunne bruge et par hoveder og hænder mere, men der var ansættelsesstop og røde tal på bundlinjen. Krisen havde bidt sig fast og jeg oplevede det som en underlig blokering for mod og initiativ. Jeg fornemmede et ubehageligt krav om 100 % sikre løsninger på de mange problemer, vi forsøgte at løse. Løsningen skulle være sikker og pålidelig, økonomien skulle være på plads, tiden skulle være på plads. Der var ikke plads til tvivl og usikkerhed. Men de mange led i kæden kunne eller ville heller ikke love noget 100 %. Og så den forbandede orm, der gnavede. Havde de nu forstået deres opgave? Leverede de det hele?

 

Jeg fik ro til at skrive de efterlyste materialelister på el-tavlen, og nogle flere skitser til vores el-tegner. Så havde både hun og en indkøber da noget at gå videre med i deres arbejde. Senere blev det til et statusmøde i projektet, hvor vi endnu engang kunne beklage os over at IT endnu ikke havde løst vores problem med at udskrive mærkeskilte. Ingen kommenterede det og projektsekretæren noterede det for tredje gang i mødereferatet. Hvor var gnisten? Hvor var teamånden?

 

Hjemme ventede fruen med lækre røde bøffer og rødvin. Det var fredag og vi tillod os lidt ekstra hygge. Pludselig siger

hun: ”Har du hørt om bombetruslen?”

 

Øh. Nå ja. Jeg så tabloidpressens forsider inde på stationen i morges,” kom det lidt fraværende fra mig. Der var stadig et par glemte arbejdsopgaver, der kørte rundt i min hjerne. ”Der var en kødrand af pendlere omkring dem her til morgen. Det er vist aldrig sket før.”

 

”Hvad skal det nu være godt for? Er der virkelig en af deltagerne, der føler sig så dårligt behandlet?”

 

Jeg lagde kniv og gaffel og kikkede forundret på fruen. ”Hvor får du den ide fra?”

 

”Jeg hørte det i lokalradioen på vej hjem fra arbejde. DR havde mørkelagt hele sagen, men flere journalister havde selvfølgelig mange gisninger. En mente at det var en deltager fra Aarhus kanten på grund af eksplosionen under bilen.”

 

”Hvad med politiet? Hvad har de fortalt om sagen?” sagde jeg forbløffet.

 

”Ingen kommentarer. Kun at sagen undersøges sammen med krysantemumbomben i Aarhus” svarede hun.

 

”Tja, så er der nok heller ikke mange oplysninger i TV-avisen. Ja det skulle da lige være gætterier på TV2” sagde jeg og skålede.

 

Fredagshyggen fortsatte foran husalteret. TV-avisen berørte kun kort bombetruslen og bomben under bilen i Aarhus. Politiet havde kun svage spor at gå efter, men sagen bliver undersøgt grundigt, sagde de. TV2 havde ganske rigtigt flere gætterier på at en eller flere forsmåede deltagere var blevet så sure over afvisningen at de havde grebet til trusler.

De næste dage blev sagen mindre og mindre omtalt i nyhederne, og efter en uge flyttede nyhedernes fokus til en gidselsag i Nordafrika. Sagen forsvandt fra medierne.

 

Men forsvandt truslen? Eller blev den til en frygt for endnu en trussel?

 

2013-01-19

 

Plads til kommende billeder.

Men det må lige vente lidt